top of page
1
2
Internet mod betaling
30.11.2017 | Max Bestle & Josephine Schwarz

Leder

Det frie internet skal leve videre, og ikke dø i Kongressen.

I de seneste uger, har der i USA været tale om den såkaldte “Net Neutrality”, som er retten til det frie internet, vi alle har. Uden net neutralitet vil internettet, ligesom fjernsynet, blive en betalingsservice. Ajit Pai, formand for Federal Communications Commision, forkortet FCC, har i maj måned foreslået en omskrivning af loven om net neutralitet. Han ønsker at internetudbydere, som Verizon eller Comcast, skal kunne styre hvilke hjemmesider man må bruge, og disse vil derfor kunne købes i pakker. Man kan undre sig over, at en yderst populær service som denne nu står overfor en drastisk omstrukturering.

 

I mange år har internettet bidraget med viden og underholdning brugt i hverdagen, såvel som i arbejdsrelaterede aktiviteter. Endnu mere besynderligt er det, at Ajit Pai før har arbejdet for internetudbyderen Verizon, som er en af de største internetudbydere i USA, og som vil tjene mange millioner dollars på en tilbagegang af net neutralitet.

 

Tusinder af mennesker har protesteret imod forslaget i løbet af de sidste måneder. USA har en massiv indflydelse globalt, som en kæmpe udbyder af internet services. Hvis dette forslag skulle blive til virkelighed, vil det også have indflydelse på danskernes hverdag. Konkurrencen i USA vil dø hurtigt, da store og populære hjemmesider vil prioriteres højere end andre. Det ellers så mangfoldige internet vil pludselig blive ensidigt og det samme. Det kommer man til at mærke i Danmark.

 

Man må håbe at Kongressen tager befolkningens kritik til sig og afslår forslaget, for ellers vil det frie internet ikke være så frit mere.

bottom of page