Hvorfor er der ikke mere fokus på kreativ udfoldelse?
Hvad sker der hvis man river dannelsen ud af uddannelsen? Så står man tilbage med et trist og kedeligt ’ud’. Ud i samfundet og arbejd. Ud på arbejdsmarkedet og tjen nogle penge! Hvad med fantasien og kreativiteten? Begrebet ’dannelse’ er forskellig for alle. Dannelse handler om at kunne navigere i samfundet og meningen med uddannelse er netop det. Men det tyder på at nogle har glemt at samfundet er mere end bare arbejdsmarkedet. Debatten ligger i hvilke dannelsesværdier der skal være i fokus i uddannelsessystemet. For tidligere undervisningsminister Christine Antorini og den tidligere regering var skolens formål at forberede børnene til arbejdsmarkedet. Med denne tankegang har Christine Antorini blandt andet stået i spidsen for folkeskolereformen. Og før debatten handler om hvem der er skurkene og hvem der er de gode skal vi først og fremmest dels tænke på samfundet, men i større grad børnene og de unge som netop er i uddannelsessystemet. Sidste år d. 17. april vedtog det politiske parti ’Alternativet’ (Å) en ny folkeskolepolitik. Den indebærer blandt andet nye fag på skemaet. ’Folkeskolen skal tildele kreative fag samme betydning og værdi som boglige fag’ mener Alternativet. For Alternativet er folkeskolens formål at lede børn til at udfolde deres talenter, både de kreative, åndelige og boglige. Af denne tankegang skal den enkelte elev klædes på til at være medborger i et demokrati, til at kunne skabe forandring, og til at kunne omsætte viden og indsigt, så det skaber værdi for eleven selv, for andre og for Danmark i det hele taget. Med fag som ’fysisk og mental sundhed’, ’køn, seksualitet og normativitet’, ’økologi’ og ’filosofi’ mm. skal eleverne uddannes til netop at tilpasse sig til et samfund som ikke blot handler om at arbejde og tjene penge, men et samfund som handler om personlig udvikling og egen glæde. Og med et land i konstant ændring skal der da ske en eller anden ændring med vores uddannelsesinstitutioner også. For vi må ikke glemme at dannelsen er en livslang rejse. Gymnasiet skal da også reformeres. Gustav går i 3.g på STX. Han mener at en ændring ville være optimal: ’’Jeg mener ikke at gymnasiet er forældet. Men der kunne da godt komme fokus på nogle forskellige problematikker. F. eks er der en tendens til at der er meget bogligt i forhold til fag som billedkunst og musik. Altså fag som meget handler om at udtrykke sig. Jeg føler at man som folkeskoleelev havde meget mere kreativitet i undervisningen end på gymnasiet. I gymnasiet skal man næsten hele tiden yde sit bedste. Der er ikke i samme grad tid til sjov og rum til kreativitet. Man bør i undervisningen gøre det hele mere frit. Fokusset skal være på individets dannelse gennem kreativitet og frihed i stedet for tvang og tungt bogligt stof altid. Yderligere plads til at se eleverne som individer med hver deres kreativitet og måde at løse tingene på. Der skal da være mere plads til at udtrykke sig på egen vis. En anden idé kunne være fag om fx psyke. Det er hårdt at gå i gymnasiet, og derved vil et fokus på psykisk sundhed have sin helt egen vigtige plads. Jeg tror de færreste faktisk ved hvornår er det man har symptomer på stress, hvornår har man symptomer på depression, hvornår skal man tage vare om sig selv. Der synes jeg helt klart vi skal udvide vores horisonter’’
Uddannelsesforsker Dion Rüsselbæk Hansen fra Syddansk Universitet mener at ’Problemet er, at politikerne stadig er meget interesserede i at detailstyre og måle outputtet’’ Om gymnasiet siger han ’’at der stadig er et meget kraftigt fokus på målstyring i gymnasiet. Der er konstant instrumentelle læringsmål dikteret fra centralt hold, der skal nås. Hvis der ikke bliver skruet ned for den styringslogik, får almendannelsen det svært i praksis’’ Uddybende beskriver han konsekvensen af hvilken effekt det kan have: ’’Der er stor risiko for, at det bliver det svært målbare som for eksempel almendannelse og kreativitet, der bliver forsømt’’ Altså igen ligger problematikken i at samfundet er mere end et arbejdsmarked, og at der findes andre værdier end penge. Måske er individuel udfoldelse, kreativitet og nye fag på skemaet vejen frem til et gladere og mere motiveret samfund.
Kilde: https://gymnasieskolen.dk/ekspert-tvivlsomt-om-reformen-styrker-almendannelsen
