top of page

Kaffe - Sundere end aldrig før

Ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse slår kaffes gavnlige egenskaber fast.

Foto: www.healthydietadvisor.com

Danskerne er et af de mest kaffedrikkende folk i verden. Måske sidder du endda og drikker en kop kaffe, imens du læser denne artikel. En gennemsnitlig dansker drikker faktisk tre til fire kopper kaffe om dagen. Men er det overhovedet godt for vores helbred?

Foto: www.healthydietadvisor.com

Der har været utrolig meget debat omkring kaffes sundhed. Den ene dag er det usundt, den næste dag er det sundt. Det kan virke uoverskueligt med de mange forskellige undersøgelser og resultater, men en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse slår endelig kaffens gavnlige effekt fast. Denne rapport er ikke en undersøgelse i sig selv, men mange undersøgelser, sat sammen til forståeligt, overskueligt og læsbart materiale.

Undersøgelserne har vist, at kaffe ikke er skadeligt for dit helbred. I hvert fald ikke i moderate mængder.

Man undersøgte om kaffe havde en indvirkning på den totale dødelighed blandt folk, og det viste sig ikke at have nogen indflydelse. Tværtimod, det gennemsnitlige forbrug, ca. 4 kopper, har faktisk en nedsættende effekt på dødeligheden.

Kaffe er som sagt også blevet beskyldt for at være kræftfremkaldende, men dette tyder ikke på at være korrekt. Samlet set viser rapporten, der omfatter 59 studier, at personer der sjældent eller aldrig drikker kaffe, havde 13% større chance for at få kræftsygdomme. For hver ekstra kop kaffe, op til 6 kopper om dagen, faldt risikoen med 3%. Dog viste undersøgelserne at der var højere sygdomsrisiko ved blærekræft og lungekræft, men dette er dog meget usikkert, grundet rygning som en confounder-effekt, en effekt der kan forvirre forskernes resultater.

Hjertekarsygdomme er årsag til de fleste dødsfald i Danmark. Den største gruppe er iskæmisk hjertesygdom, som er forårsaget af åreforkalkning. Den næststørste er apopleksi, der er betegnelsen for blodpropper i hjernen og hjerneblødning. Risikoen for alle disse hjertekarsygdomme, er stærkt forbundet med blodtrykket. Undersøgelser har vist at blodtrykket stiger efter indtagelsen af koffeinen som kaffen indeholder meget af, men dette er dog ikke en nævneværdig stigning, da den var forventet, og ikke særlig kraftig. Generelt set er der ikke bevis for nogen sammenhæng mellem kaffe og forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdomme. Der er dog behov for flere langtidsundersøgelser som kan uddybe vores forståelse for dette.

 

Fakta

Vidensråd for forebyggelse er et uafhængigt råd, der arbejder med at forebygge af sygdomme og fremme befolknings sundhed. Rådet har fokus på de sundhedsrisici og sundhedsfremmende faktorer, der har mest betydning for danskerne.

Rådet består af 15 eksperter, der har stor viden omkring de sygdomme og faktorer, der påvirker danskernes sundhed.

Rådet forsker ikke selv, men samler og formidler den nyeste forskning om forhold der påvirker befolkningens sundhed.

 

Vidensrådet er etableret i samarbejde mellem TrygFonden og Lægeforeningen.

Livstilssygdomme ser vi mange af i dag, grundet folks forværrende kost og livsstil. Osteoporose, er en tilstand der viser sig ved brud eller mindre traumer på knogler, og som ofte forekommer på et tidspunkt i folks liv. Risikoen for tilegnelse af sygdommen er for kvinder 35% og risikoen for mænd 12%. Der er rapporteret en forhøjet risiko for osteoporotiske brud ved under 200mg koffeinindtag om dagen, svarende til ca. 2 kopper kaffe. Dette er dog kun for folk, som rapporterede et indtag af kalcium på under 700mg om dagen. Kalcium styrker knoglerne, og denne sammenhæng viste sig ikke for gruppen der indtog over 700mg kalcium om dagen. Koffeinindtag påvirker nemlig kalcium niveauet i kroppen, ved at udskille det. Dette er særligt observerbart i kvinder der har fået menopause, da dette påvirker kalcium niveauet i dem.

En anden meget relevant konklusion, er omkring type 2-diabetes. Diabetes er en stofskiftesygdom, der skyldes en defekt insulinsekretion, nedsat insulinfølsomhed, eller begge. Antal diabetestilfælde er steget eksponentielt over de sidste 25 år, og forventes at stige endnu mere. Der har heldigvis vist sig at være en overbevisende beskyttende effekt på udviklingen af type 2-diabetes ved indtag af både koffeinholdig og koffeinfri kaffe. Et dagligt forbrug på omkring 3-4 kopper viser sig at nedsætte risikoen for at udvikle sygdommen med 25%.

Rapporten er dermed nået frem til, at et dagligt indtag af kaffe, på cirka 3-4 kopper, har en generelt stærkt beskyttende effekt mod udvikling af diabetes. En lang række af andre sygdomme, såsom hjertekarsygdomme, har kaffe også vist sig at være forbyggende imod. Det er også blevet modbevist, at kaffe er kræftfremkaldende, som ellers har været en sejlivet myte.

Myten om kaffes usunde egenskaber er dermed blevet aflivet, og kaffe kan igen indtages med god samvittighed.

bottom of page