top of page

Robert Mugabe afsat efter regeringsperiode på 37 år.

Den dårligt anskrevne Zimbabwiske præsident, Robert Mugabe, på 93 år er nu afsat efter lang regeringsperiode.

Tidligere Præsident Robert Mugabe. Foto: REX

Den 19. november blev topfolk i centralkomiteen i Zimbabwes regerende parti, Zanu-PF, indkaldt til et hastemøde angående afsættelsen af den nuværende regerende præsident, Robert Mugabe på 93 år. Partiet valgte at afsætte Mugabe som deres leder af regeringspartiet. Tidligere Vicepræsident Emmerson Mnangagwa er blevet indsat som afløser til Mugabe. Mnangagwa er også blevet valgt til partiets præsidentkandidat i 2018, oplyser kilder i partiet til Reuters og AFP.

Dagen før hastemødet, gik tusinder af mennesker på gaden i Harare i demonstration mod Mugabe, mens de fejrede hans tilbagetræden. ”Ingen forventede, at denne dag ville komme. Ingen ønsker ham her. Han skal væk.” sagde en af demonstranterne til TV 2, der var tilstede ved demonstrationen i Harare. Robert Mugabe blev sat i husarrest tirsdag den 21. af militæret, som reaktion på afskedigelsen af Mnangagwa. Men trodsede den, da han fredag den 24. viste sig offentligt ved deltagelse af en translokation.

Mugabe havde indtil den 26. november stadig afvist at træde af frivilligt, men presset fra landets militær, det regerende parti, Zanu-PF, samt demonstrationer mod ham som regerende leder gjorde, at han erklærede sin tilbagetrædelse som præsident for Zimbabwe.

Præsidenten blev upopulær efter, at han havde afsat sin tidligere vicepræsident Emmerson Mnangagwa, som han havde arbejdet med i over 20 år. Afskedigelsen af Mnangagwa var et forsøg fra Mugabes side af, på at få hans kone, Grace Mugabe, til at overtage præsidentembedet efter ham selv, ved at fjerne konkurrence. Det mislykkedes, da afskedigelsen af Mnangagwa gjorde Mugabe upopulær blandt befolkningen, samt indenfor partiet.

Mugabe var en frontfigur

Trods Mugabes faldende popularitet blandt befolkningen, var Mugabe i 1970 en frontfigur i kampen for selvstændiggørelse af Zimbabwe fra det hvide-apartheid-styre. Efter succesfuldt at have selvstændiggjort Zimbabwe i 1980 blev han Zimbabwes leder, dog først som premierminister og siden 1987 som præsident. Hans kamp blev beundret internationalt, samt i resten af Afrika og anti-imperialistiske kredse.

Han succes splintrede dog, da Zimbabwes økonomi krakelerede og oppositionen blev undertrykt af ledelsen. Derefter blev Mugabe kendt som en diktator i et undertrykkende regime.

Forhandling om afgang

Robert Mugabe vil modtage 60 millioner kroner, som en del af en ”afskedsgave”. Pakken garanterer også hans egen sikkerhed og forbud mod at retsforfølge ham. Præsidentlønnen vil være bibeholdt, indtil hans død. Derudover vil Mugabe være fuldt medicinsk dækket, og i tilfælde af, at han dør vil hans kone få halvdelen af hans løn. Regeringen oplyser, at Mugabe vil dø i sit hjemland og har ingen planer om at rejse i eksil. I et brev til landets parlament har Mugabe selv oplyst, at hans beslutning om tilbagetrædelse var frivillig.

bottom of page